HELTBORG MUSEUM
Museet med det store spændvidde
Midt i det smukke landskab i Sydthy ligger Heltborg Museum med udsigt over fjorden. Det er den gamle skole i Heltborg, der danner rammen om museet.
På Heltborg Museum kan du opleve alt fra jernalder til landbrugskultur til topografisk kunst. Som en del af den permanente udstilling finder du en stor samling af Jens Søndergaards værker. På kunstbiblioteket kan du finde værker af den lokale kunstner, Ellen Raadal, der i mange år havde sin gang i Sydthy. Derudover findes en permanent udstilling af skulpturer af Erland Knudssøn Madsen. I caféen kan du foruden en kop kaffe, nyde billeder af Leo Estvad.
Udover de faste udstillinger har museet skiftende særudstillinger med kunst og kunstnere, der har en tilknytning til Thy. Derudover arrangerer Sydthy Kunstforening to udstillinger årligt.
Den kulturhistoriske afdeling rummer en større samling af landbrugsredskaber fra første halvdel af 1900-tallet.
På Heltborg Museum har den lokale digter Hans Bakgaard sin egen mindestue. Han boede i Ydby og har udgivet sine egne digtsamlinger og dilettantstykker.
Bag museet finder du en rekonstruktion af en jernaldergård, hvis dimensioner er hentet fra en arkæologisk udgravning i nærheden. Om sommeren kan du opleve levendegørelse og børneaktiviteter.

VELKOMMEN TIL...
Museumsbutikken
Når man træder ind ad dørene hos Heltborg Museum får man et smukt vue til gårdhaven med fine skulpturer.
Her kan man købe sin billet til museet, men man finder også en fin museumsbutik med et bredt udvalg af spændende lokalhistoriske bøger, smykker, merchandise og souvenirs.
Du kan også købe en kop kaffe eller te – og sætte dig en stille stund i loungen – eller ude i gårdhaven, hvis vejret tillader det.
Du har også efter dit besøg mulighed for at købe bøger på Museum Thys webshop.
AKTIVITETER
50 min fra HeltborgBUNKERMUSEUM HANSTHOLM
På Bunkermuseum Hanstholm kommer du tæt på 2. Verdenskrig i den stærkeste, tyske fæstning i Danmark. Her ses spændende særudstillinger – f.eks. om 38 cm-kanoner, Olsen-Banden i Jylland og slagskibet ”Bismarck”. Hele sommeren kan man køre med det gamle ammunitionstog.
Museet ligger placeret i noget af Danmarks smukkeste natur på kanten af Vesterhavet og Nationalpark Thy.
- 2. VERDENSKRIG
- ATLANTVOLDEN
- OLSEN-BANDEN
- MUSEUMSTOG
- HISTORISK
- MUSEUMSBUTIK
30 min fra HeltborgTHISTED
MUSEUM
”Thylands Nationalmuseum” ligger midt i Thisted. Her kan du træde ind i fortidens verden og opleve moderne udstillinger om alt fra de spektakulære arkæologiske fund, bla. Kallerupfundet og en runesten, til historier om de nye tider med Thylejren og surfernes indtog på strandene. På loftet finder du et særligt pulterkammer til børn.
Thisted Museum byder også på udstillingen J.P. Jacobsens Verden.
- ARKÆOLOGI
- KØBSTADEN
- J. P. JACOBSEN
- BØRNEVENLIGT
- LOKAL IDENTITET
- MUSEUMSBUTIK
25 min fra HeltborgVORUPØR
MUSEUM
I bådebyggerens gamle hus finder du Thys hyggeligste museum. I det gamle bådværft kan du se en traditionel klinkbygget båd og en række redskaber fra fiskeri, bådbygning og redningsvæsnet. Inde i huset fortæller vi historier om folket på kysten og forholdet til klithedens bær. Hvad er smagen af Thy?
Vorupør Museum byder på mange børneaktiviteter – blandt andet kan man bygge sin egen båd i værkstedet.
- KYSTKULTUR
- VÆRKSTED
- BØRNEVENLIGT
- MADKULTUR
- SMAGEN AF THY
- HYGGE…







