Hans Bakgaard

(1891-1972)

Hans Bakgaard blev født d. 15. november 1891 i Ydby. Han var den ældste af Christian Nielsen og Anna Sloths 6 børn.

De hørte til de bedre stillede gårdfolk og var ejere af én af sognets største gårde, “Brændgård”, med godt 60 tønder land. Hans Bakgaard var en god sanger og drømte om at blive operasanger, men han gik i faderens spor som landmand.

Han arbejdede et stykke tid ved sin onkel, Poul Sloth, på dennes landbrug på Djursland.

Amerikaner og landmand
Der mødte han spillelærerinden Frk. Pfeffercorn og blev hendes sangelev. Hun indså dog snart, at han skulle have en bedre lærer og sendte ham til København, hvor han fik undervisning af skiftende lærere. Han skrinlagde sit liv som landmand og rejste rundt og gav koncerter i kirker og forsamlingshuse. Men i 1920 tog han til USA for at indfri den store drøm om at blive verdenskendt, han tilbragte 9 år i “Guds eget land”, hvor han også så megen elendighed. Det inspirerede ham til at digte. Under sit USA-ophold skrev han bl.a. digtet “Tåren”.

Da Hans Bakgaard vendte hjem igen i 1929, ville han forsøge sig som landmand og købte i 1930 hovedgården Stenumgaard mellem Råsted og Vemb i Vestjylland for de penge, han havde tjent i Amerika. Desværre var jorden ikke så god som forventet og en landbrugskrise bidrog til at gården måtte sælges igen i 1934. Derefter slog han sig ned på sin barndomsegn ved Ydby i et lille, stråtækt hus, siden kendt som “Røverreden”. Men han fortsatte som digter og udgav selv egne digtsamlinger og dilettantstykker. I nogle år arrangerede han også hjemstavnskoncerter i Ydby.