
FORMIDLINGSLOKALE
Kunstbiblioteket
Heltborg Museum rummer en større samling af kunstbøger, som er blevet foræret af John Ørum Jensen.
Samlingen er løbende blevet suppleret med bøger foræret af Galleri Rasmus i Odense og København.
De findes på det lille bibliotek, hvor de besøgende er velkomne til at sætte sig ned og fordybe sig i en bog. Der findes bøger om kunst fra hele verden samt om lokale kunstnere.
Møblementet i biblioteket stammer fra Hassing/Villerslev Sogneråd.
Et rum til fordybelse og inspiration
På væggene hænger tegninger af Ellen Raadal, der var en fremragende tegner med dybe rødder i Thy. Gennem mere end 60 år skildrede hun Thy’s landskaber og mennesker. Mange af dem findes på Heltborg Museum. Ellen Raadal tegnede for det meste med blyant eller sortkridt.
Særligt hendes portrætter er kendt for deres nærvær og evne til at indfange menneskers personlighed. Med stor indlevelse skabte hun værker, der i dag står som levende billeder af Thy og dets mennesker.
Hvem var Ellen Raadal?
Ellen Raadal (1910-91) stammede fra Bedsted i Thy. 18 år gammel blev hun optaget på Kunstakademiet, hvor hun gik i flere år.
Efternavnet har Ellen Raadal fra sit andet ægteskab med maleren Erik Raadal, der døde i 1941 efter kun et års ægteskab. Efter hans død opholdt hun sig bl.a. på Island, hvor hun tegnede alle Altingets medlemmer. Fra 1946 var et lille hus i Krik i Sydthy rammen om hendes liv.
50 min fra HeltborgBUNKERMUSEUM HANSTHOLM
På Bunkermuseum Hanstholm kommer du tæt på 2. Verdenskrig i den stærkeste, tyske fæstning i Danmark. Her ses spændende særudstillinger – f.eks. om 38 cm-kanoner, Olsen-Banden i Jylland og slagskibet ”Bismarck”. Hele sommeren kan man køre med det gamle ammunitionstog.
Museet ligger placeret i noget af Danmarks smukkeste natur på kanten af Vesterhavet og Nationalpark Thy.
- 2. VERDENSKRIG
- ATLANTVOLDEN
- OLSEN-BANDEN
- MUSEUMSTOG
- HISTORISK
- MUSEUMSBUTIK
30 min fra HeltborgTHISTED
MUSEUM
”Thylands Nationalmuseum” ligger midt i Thisted. Her kan du træde ind i fortidens verden og opleve moderne udstillinger om alt fra de spektakulære arkæologiske fund, bla. Kallerupfundet og en runesten, til historier om de nye tider med Thylejren og surfernes indtog på strandene. På loftet finder du et særligt pulterkammer til børn.
Thisted Museum byder også på udstillingen J.P. Jacobsens Verden.
- ARKÆOLOGI
- KØBSTADEN
- J. P. JACOBSEN
- BØRNEVENLIGT
- LOKAL IDENTITET
- MUSEUMSBUTIK
25 min fra HeltborgVORUPØR
MUSEUM
I bådebyggerens gamle hus finder du Thys hyggeligste museum. I det gamle bådværft kan du se en traditionel klinkbygget båd og en række redskaber fra fiskeri, bådbygning og redningsvæsnet. Inde i huset fortæller vi historier om folket på kysten og forholdet til klithedens bær. Hvad er smagen af Thy?
Vorupør Museum byder på mange børneaktiviteter – blandt andet kan man bygge sin egen båd i værkstedet.
- KYSTKULTUR
- VÆRKSTED
- BØRNEVENLIGT
- MADKULTUR
- SMAGEN AF THY
- HYGGE…







